Nyheder for MOTOV JON i 2006
2. december 2006
Glatførekursus.
Som forberedelse til den kommende vinter og det plan-lagte sneberedskab, deltog 8 mand fra de to delinger i et glatførekursus arrangeret af HHD SKB. Kurset bestod i bremseøvelser og undvigemanøvrer med og uden nedbremsning, ud over håndtering af køretøjet ved forhjuls- og baghjulsudskridning i glat føre. Kurset blev afviklet på Køreteknisk Anlæg Pedersborg ved Sorø og blev - i MAN8 - ligeledes gennemført af 10 mand fra andre enheder.
16. november 2006
GD290 - nu med rotorblink.
MOTOV JON har klargjort to af delingernes GD290, så de kan benyttes i forbindelse med vinterberedskabet. De to køretøjer er blevet afsløret og har fået monteret frontspejl og ruf, så de er lidt mere egnede til en evt. snestorm. De skal desuden have monteret nye dæk og et rotorblink. Opgaverne afhænger af behovet, der vil kunne opstå, men udbringning af mad til pensionister eller transport af hjemmehjælpere er nogle af de opgaver som kan forestilles.
15. november 2006
'Nyt' køretøj.
Endelig har MOTOV JON fået sit eget køretøj til NK-deling, idet den lovede GD240 med påhængsvogn er ankommet til delingernes garage. Hidtil har delingen lånt sig til en GD240 hos Livgarden eller benyttet en af distriktets MAN8, når der var behov for et 4-køretøj på øvelser eller i forbindelse med uddannelser. Dette er nu slut og der er nu fast en GD240 med påhængsvogn til rådighed, hvilket betyder at delingerne har mulighed for at indrette køretøjet som de føler behov for. Køretøjet er en af Hærens aflagte GD240 i spejderudgave (i stil med delingernes GD290) med radioindbygningssæt til to vognstationer. Sammen med køretøjet har delingen fået en påhængsvogn, så delingerne har mulighed for at medbringe ekstra materiel og forsyninger, som deling-erne tidligere ikke har kunnet medbringe.
Læs mere om køretøjerne ...
13. november 2006
Enhedsuddannelse.
Weekenden 10-12 november var rammen om enheds-uddannelse for MOTOV delingerne i MOTINFHVK JON. I alt deltog 29 mand fra de to delinger sammen med 4 mand fra KDO-delingen, der stillede hjælpere til uddan-nelsesweekenden. Delingernes køretøjer blev suppleret med fem GD240 lånt fra Forsvarets Sundhedstjeneste på Jægersorg Kaserne. Indholdet i uddannelsen var pri-mært vejopklaring med særlig opmærksomhed på IED (Improvised Explosive Device) - måske bedre kendt som 'vejsidebomber'. Personellet modtog undervisning i, hvordan man forholder sig over for mistænkelige objekter og erkendte IED'er. For undervisningen stod to instruktører fra Hæren - hhv. JDR og GHR.
4. november 2006
KMP mærke.
MOTINFHVK JON's nye tjenestedsmærke er nu blevet fremstillet og ved at blive udleveret til personellet i kompagniet. Tjenestegørende modtager ét i farver til tjenesteuniform (skjorte M/84) og ét i grønt på M/84 sløret baggrund til kampuniformsjakken. Mærkerne udleveres af nærmeste fører og der vil senere blive mulighed for at købe yderligere mærker for de, der føler behov for dette.
4. november 2006
Frieri på Absalon.
En af de mere uforglemmelige hændelser på Øvelse Absalon skete uden for den oficielle planlægning, idet delingsfører for 1. deling Sten Skov Lehnert havde udset sig tidspunktet til at fri til sin Nina. Derfor troppede han lørdag op på hjemmeadressen og spærrede stort set den lille villavej med personel og GD'ere, mens hans stillede det store spørgsmål med 30 mand som vidner. - Og han fik sit 'JA'.
4. november 2006
Øvelse Absalon.
MOTOV JON stillede i perioden 27-29 oktober med 28 mand og i alt 11 GD'ere, hvoraf fire var lånt fra TFR Sjælland. Øvelsen gav specielt fredag og lørdag rig mulighed for at styrke det sociale sammenhold i de to MOTOV delinger, hvor søndag i højere grad bød på opgaver, der gav mulighed for at afprøve de militære og taktiske færdigheder. Yderligere deltog også personel og fire GD'ere fra MOTOV fra DBH (Det Bornholmske Hjemmeværn).
4. november 2006
HIS hvervekampagne.
Endelig er regionens hvervekampagne til HIS enhederne løbet af stablen. Et par måneders arbejde med planlægning, fotosessions, arbejde med tekst og design har ført til en dedikeret hjemmeside på www.his-kbh.dk, en brochure, annoncer i bl.a. Berlingske Tidende og diverse andet. Ikke mindst har soldaterdating.dk ført til en del opmærksomhed i dagspressen. At det skulle være vildledning og problematisk er der nogle, der mener, men at det dog er et mindretal viser en afstemning på TV2.dk, hvor 54% synes at idéen med at hverve fra en 'datingside' er okay.
Se TV2's afstemning ...
Se hvervesiden ...
Se soldaterdating ...
31. august 2006
MOTINFHVK JON i Glostrup centeret.
Lørdag d. 2. september i perioden kl. 10-14 vil MOTOV JON være repræsenteret med bl.a. personel og to køretøjer på HHD Storkøbenhavns udstilling i Glostrupcenteret. Der vil være mulighed for at tage MOTOV delingernes våben og materiel i nærmere øjesyn og få en masse information om delingernes opgaver.
Læs mere på Glostrup centerets hjemmeside ...
31. august 2006
Træningstilstandskontrol
Tirsdag og onsdag aften var rammen om træningstilstandskontrol for MOTINFHVK JON. 24 fra MOTOV delingerne stillede op til kontrollerne, der bestod af to dele. Første del var enten 3000 m løb i løbetøj på 16 minutter (aldersreguleret med tillæg på et minut for hver fem år man er over 30) eller 20 km cykling på 50 minutter (også aldersreguleret). Anden del bestod af 10 km march i kampuniform med basis, hjelm og våben på maks. to timer. Der afholdes en restantprøve senere på året, for de der enten ikke har kunnet deltage nogen af dagene eller ikke kunne gennemføre.
29. august 2006
MOTINFHVK JON har fået kompagnimærke
En konkurrence har resulteret i, at vores kompagni langt om længe har fået et kompagnimærke (tjenstestedsmærke). Der var indsendt 5 forslag til konkurrencen og staben fik det utaknemmelige job at vælge det, der for fremtiden skal repræsentere kompagniet.
Læs mere på kompagniets hjemmeside ...
27. august 2006
Skydelejr for HHD SKB og KBC
MOTOV delingerne deltog med 18 mand og seks køretøjer ved Hærhjemmeværnsdistrikt Storkøbenhavn og Hærhjemmeværnsdistrikt København City's skydelejr i skydeterrænet ved Jægerspris. Skydeprogrammet var delt op efter enhedstype og til tider var programmet afhængigt af den enkeltes funktion. Fredag gik med klargøring af køretøjer og forskydning til Jægerspris, hvor vi gik i BSO. Lørdag startede med en enhedsskydning gruppevis, hvor de tre MOTOV grupper på skift - afsiddet - skulle rykke frem i terrænet. På et tidspunkt dukkede en overlegen fjendtlig styrke af SAAB skiver op og gruppen skulle frigøre under ild og bevægelse. Anden del af lørdagens program foregik på SF-banen, hvor der var feltskydning med gevær/karabin og let maskingevær. Denne del afsluttedes med muligheden for at skyde sig til et feltskyttemærke. Derefter var der funktionskydninger, der bestod i skydning med granatkaster med 40 mm rød øvelsesgranat for uddannet personel eller skydning med dysekanon med gipsgranater og endeligt skydning med let maskingevær fra køretøjerne eller skydning med gevær/karabin påmonteret aimpoint og natbrille M/03. Søndagen stod på skydning på SF nærkampbanen med gevær/karabin eller let maskingevær. Altså for alvor en weekend, hvor de, der havde krudt i røven - fik krudtrøg i næsen...
20. august 2006
Skydning
Søndag deltog MOTOV med 15 mand til skydning på Hovnæs, hvor der på bane 2 dels blev gennemført færdiggørelse af uddannelse på dysekanon og panserværnsvåben M/95 dels vedligeholdelsesskydninger på disse våben. På bane 1 gennemførtes en mere traditionel skydebanedag fra 100 og 200 meter med gevær, karabin og let maskingevær.
15. august 2006
Nyt køretøj til MOTOV JON
De syv GD290, som MOTOV delingerne råder over er tildelt til delingsføreren og de tre grupper. Dermed har delingerne savnet et 4-køretøj til delingens næstkommanderende. Savnet er blevet løst ved at benytte en af distriktet MAN-8 eller ved at låne en GD240 med påhængsvogn hos Livgarden. Dette problem ser nu ud til at blive løst én gang for alle, idet Hjemmeværnet hos Hæren har købt nogle GD240 med påhængsvogn, som skal udleveres til landets MOTOV delinger og som skal fungere som NK køretøj. Køretøjerne er p.t. på regionsværkstedet i TFRN, hvor de bl.a. skal ombygges med indbygningssæt til RDO. Leveringstidspunktet er hverken kendt eller fastsat, fordi arbejdet på køretøjerne vil blive udført ved siden af andre og højere prioriterede opgaver.
15. august 2006
Uddannelsesdirektiver på plads
Så er Hjemmeværnsskolen klar med de reviderede fagplaner for den Resterende Indsatsstyrke Uddannelse (RIS) - herunder også for MOTOV.
Læs mere ...
15. august 2006
Øvelse med Frømandskorpset
MOTOV JON stillede med syv mand og tre køretøjer til øvelse med Frømandskorpset i dagene 9. og 10. august.
8. august 2006
Bryllupsklokker med MOTOV klang
Pernille sagde d. 5. august 'ja' til Thomas (MGSK i 1. DEL, 3. GRP).
Læs mere ...
8. august 2006
Fed streg over 'fungerende'
På kompagnifesten d. 29. juli modtog 1. delings fungerende delingsfører, Sten Skov Lehnert, udnævnelse til løjtnant. Ved samme lejlighed blev titlen forkortet til 'delingsfører' uden det formelle præfiks 'fungerende'. På delingens vegne ønske tillykke med udnævnelsen og ser frem til et fortsat godt samarbejde. Ved samme lejlighed skal der også lyde en stor tak til Michael Klysner for det store arbejde han har lagt i hvervet som delingsfører i de seneste 4 år.
27. juli 2006
Indslag på TV2 Lorry
I forbindelse med deres tema om sammenhold bragte TV2 Lorry i programmet Sommer-Lorry meget passende et indslag om venskaber i Hjemmeværnet med ud- gangspunkt i MOTOV JON. Programmet indeholder også meget kortfattet nogle facts om HIS-enheder og MOTOV. Disse er dog gemt mellem andre indslag, der - set med "MOTOV-briller" - er knap så interessante.
Se programmet
25. juli 2006
Indslag på TV2 Lorry
TV2 Lorry har i programmet Sommer-Lorry valgt at lave et indslag om sammenhold i Hjemmeværnet med udgangspunkt i MOTOV JON. Serien slutter 28. juli og programmet med MOTOV JON bliver dermed det næstsidste Sommer-Lorry.
Indslaget vises torsdag d. 27. juli kl. 19.40.
14. juli 2006
Fotosession
Lørdag d. 9. juli stillede MOTOV JON med 8 mand og tre køretøjer til fotografering i forbindelse med en hvervekampagne, der skal øge opmærksomheden om Hjemmeværnets Indsatsstyrke i Totalforsvarsregion København. Hvervekampagnen skal bl.a. udmynte sig i diverse brochurer og en HIS TRFK specifik hjemmeside. Hjemmesiden er d.d. endnu ikke oppe, men kommer til at ligge på adressen www.his-kbh.dk
4. juli 2006
Øvelse for MOTOV delingerne
I weekenden d. 23-25. juni deltog 14 mand fra de to delinger i en øvelse i forskellige
MOTOV opgaver. Fredag startede med eskortekørsel for GN O.M. Larsen, der skulle til
stabsmøde i Holbæk. Lørdag startede med en lille tur på feltforhindringsbanen ved Bredetved skydebaner ved Holbæk og dagen fortsatte med en lille vejopklaring op til Kyndby. Undervejs sørgede nogle af kompagniets infanterister for at ruten ikke blev den, der oprindeligt var planlagt. Øvelsen bestod videre i yderligere en vejopklaring og en rumopklaring, der førte frem til at delingen besatte en OV linie ved Køge-Taastrup landevejen omkring Greve og Kildebrønde. Natten til søndag bestod i at overvåge denne linie indtil den tidlige morgenstund, hvor fjenden krydsede landevejen med retning mod vest og delingen foretog tilbagegang med føling.
29. juni 2006
Fremvisning af materiel
I forbindelse med et informationsarrangement afholdt d. 28. juni af Totalforsvarsregion
København for ansatte i forsvarsministeriet deltog MOTOV JON med tre mand
og to køretøjer. Ud over fremvisning af våben, køretøjer og andet materiel,
hvor deltagerne kunne pille, rode og rage var der en demonstrationsskydning
med lmg og dysekanon. MOTOV's del af arrangementet afsluttedes med en køretur
i Jægerspris Øvelsesterræn.
29. juni 2006
Fremvisning af materiel
Ved et informationsarrangement afholdt d. 25. juni af Totalforsvarsregion
København for frivillige i Beredskabstyrelsen deltog MOTOV JON med 14 mand
og fem køretøjer. Deltagerne havde mulighed for at tage delingernes materiel
i nærmere øjesyn og stille spørgsmål, hvorefter deltagerne fik køreture
i Jægerspris Øvelsesterræn.
26. maj 2006
Info om opdatering
Modtag en e-mail, når MOTOV JON's hjemmeside op-dateres.
Tilmeld ...
26. maj 2006
KMP øvelse
Motov deltog med 21 mand og alle syv køretøjer ved kompagniets øvelse i weekenden 19-21. maj.
Læs mere ...
3. maj 2006
Uddannelse i mørkekampudstyr
1. maj deltog 20 personer fra MOTOV delingerne ved MOTINFHVK Jonstrup i
uddannelse og vedligeholdelseskursus i natbrille M/03, NATSIOBS M/94 til
dysekanon, natkikkert M/00, NATSI (LMG) M/99 og natbrille M/97 (NVG).
Læs mere ...
22. april 2006
Mere MOTOV info
Informationen omkring MOTOV er blevet omstruktureret og udvidet.
10. april 2006
Ledige stillinger
Der er opslået enkelte ledige stillinger på hjemmesiden
8. marts 2006
Motov.dk
MOTOV JON har overtaget motov.dk efter MOTOV Herning og har derfor holdt flyttedag, hvorfor du bedes opdatere dine foretrukne.
Egentlig var meningen, at oprette en generel MOTOV portal for alle MOTOV delinger i landet, men pga. det efterhånden begrænsede
antal delinger, der har deres eget website, er idéen ikke særlig aktuel. Flytningen er desuden årsagen til at vores site har været
pænt ustabilt siden 1. marts, hvilket vi beklager. Hvis du kom til denne side for at finde MOTOV Herning, så finder du vores bedste
bud på et link til deres website på vores linksside.
26. februar 2006
BM uddannelse.
MOTOV delingernes befalingsmænd deltog i weekenden 24-26 februar i BM uddannelse arrangeret af HHD SKB. Uddannelsen var
opdelt efter enhedstyper og havde en del specielt for BM'er i MOTOV med bla. en instruktør fra GHR. Emnerne var taktik
og befaling i forbindelse med bla. indrykning i BSO
18. februar 2006
Indsamling af fugle.
MOTOV delingerne stillede med alle 7 GD'ere og 20 mand da politiet bad om hjælp til indsamling af døde fugle. Den øgede opmærksomhed
som følge af fundet af døde svaner med fugleinfluenza i Tyskland havde resulteret i så mange anmeldelser, at politiet ikke selv var
i stand til at magte opgaven.
Nyheder fra 2005